Solens stråler rammer hendes kind, hun sidder og laver perler, smiler et skævt smil til sin lillebror der sidder på gulvet og leger med biler. Mobiltelefoner og andre skærme er ikke at se i miles omkreds. Du sender din mand et kærligt blik imens du hæver din varme kop kaffe i en anerkendende gestus af ubetinget lykke. – Det er vel hvad man kan kalde kvalitetstid. Og ja, det vil jeg ikke argumentere imod.
Jeg vil dog argumentere for, at der findes mange flere kvalitetsstunder end dem hvor alting går op i en højere enhed.
Som jeg ser det, så er kvalitetstid også den tid hvor din datter på tre år græder helt ustyrligt, fordi hun ikke vil i seng, fordi hun er blevet for træt og ikke kan overskue det.
Det lyder måske fjollet, men kvaliteten ligger i, at lille Agnes på tre år bliver hjulpet hen til det som, er bedst for hende i situationen, nemlig at komme i seng, da hun er træt.
Hun græder, skriger og kan ikke se at det er det hun har brug for. ”Mor du er dum!!” ”Ja du vil ikke i seng. Det kan jeg godt for stå.” ”JA!! Jeg er ikke træt!” ”Nej du føler dig ikke træt. Vil du have et kram?” ”Neeeej mor gå!!” ”Det er okay. Jeg går lige lidt væk og så kommer jeg ind til dig igen inden længe”. Mor går ud af værelset, går ud og gør tandbørsten klar”. Agnes er stadig ked af det. Mor kommer ind på værelset. Sætter sig på gulvet og rækker armene ud. Agnes kommer hen til mor. Sætter sig på hendes skød. Snøfter stadig. Mor viser at det er tid til at børste tænder og Agnes åbner munden og får børstet tænder. Måske går resten let her fra og Agnes går i seng uden yderligere konflikt. Måske stiger frustrationen hos Agnes igen, og hun bliver ked af det fordi hun skal have nattøj på, uanset hvad, så er dette også en kvalitetsstund.
Det her er en helt almindelig hverdagssituation. Kvaliteten ligger i, at mor lytter til Agnes. Hun giver hende plads til at have hendes store følelser. Hun tilbyder sig, accepterer når Agnes ikke er klar til et kram, men tilbyder sig igen, så Agnes ved, at mor er lige her. Ægte kvalitetstid er den tid hvor vi kan få lov til at være 100% os selv også selvom vi har store følelser og ikke engang kan rumme os selv. At vide at mor står lige der, og elsker mig på trods. Det er kvalitet.
Det er ikke sjovt at være i konflikterne. Det er hårdt, udmattende og nogle gange har vi ikke selv overskuddet til at være den rummelige forældre.
Det er okay.
Det er ikke meningen at vi IKKE skal have konflikter, at vi for alt i verden skal undgå dem, eller at de skal håndteres til perfektion. Konflikterne er med til at lære barnet at fungere i sociale sammenhænge.
Det lærer barnet om grænser, både sine egen og dem omkring sig. Om noget lærer det også at barnet er helt okay som det er og at det ikke skal være perfekt, for det er du heller ikke mor.
Hvis vi giver det lov til at reagere, mærke sine grænser, mærke vores grænser, fordi vi tør sætte dem, så lærer barnet sig selv at kende, dig at kende og I bliver sammen klogere på jeres relation.
Det vigtigste, når der har været en konflikt, er at reparere relationen bagefter. En autentisk reparation, som er mulig når du er sluppet ud af dine egne frustrerede følelser. Så vil du se, at I bygger jeres relation endnu stærkere, fordi I lærer hinanden at kende på godt og ondt.
Vi vil alle sammen bare gerne elskes for dem vi er.
Menu